MANJA DAN fra J.Lauritzen var mit andet skib. Udover at det var et almindeligt fragtskib, var det også skoleskib for 12 elever til kokke og hovmesteruddannelsen. Efter 6 måneder var det forbi, og 12 nye elever kom om bord, mens vi andre kom ud i rederiets andre skibe. Vi sejlede på Montreal i Canada om vinteren i op til 1½ mtr. tyk is og minus 20 gr. Ellers sejlede vi meget på Finland, hvor vi hentede papir til Europa. I Antwerpen lastede vi svovl til de finske tændstik fabrikker.