PRINSESSE MARGRETHE - senere omdøbt til PRINSESSEN fra D.F.D.S. var søsterskib til KONG OLAV V. Dette dejlige skib var jeg med til at "afrigge", da der kom en ny PRINSESSE MARGRETHE på ruten København - Oslo. Her var godt kammeratskab, og da vi var færdige med "afrigningen" ved Kalvebod Brygge, var vi alle til afskedsfest i PRATER i Stengade på Nørrebro i København.